Marx i den antropocæne tidsalder af Kohei Saito er ikke blot en akademisk genudgivelse, men et væsentligt bidrag til debatten om vores planetære fremtid. Bogen tager udgangspunkt i en omfattende analyse af Karl Marx' egne, ofte oversete manuskripter, og formår at transformere den marxistiske tankegang til en moderne ramme for forståelse af den økologiske krise. Hvor mange andre værker inden for grøn politisk filosofi ofte fokuserer enten på teknologiske løsninger eller individuelle adfærdsændringer, insisterer Saito på, at problemet er systemisk. Han argumenterer overbevisende for, at kapitalismens iboende væksttvang er fundamentalt uforenelig med de planetære grænser. I forhold til mere traditionelle bøger om grøn økonomi, der ofte foreslår reformer inden for rammerne af det eksisterende system, tilbyder denne bog en radikal vision om 'degrowth' eller afvækst, der er forankret i en seriøs økonomisk analyse. Bogen henvender sig til den kritiske læser, der ønsker at forstå, hvorfor tidligere forsøg på at løse klimakrisen har fejlet, og hvordan en retfærdig omstilling ser ud i praksis. Saito formår at gøre komplekse teorier om værdi og ressourceforbrug tilgængelige uden at gå på kompromis med den faglige dybde. Det er et værk, der står stærkt i sin genre, fordi det ikke blot kritiserer, men også skitserer en konkret vej fremad for et demokratisk samfund, der prioriterer menneskelig trivsel og økologisk balance over kapitalakkumulation. Læseren vil finde en grundig gennemgang af, hvordan Marx' sene arbejder faktisk indeholdt spirene til en økosocialisme, som vi først nu, i lyset af pandemier og globale klimaudfordringer, for alvor er klar til at implementere. Sammenlignet med andre værker i samme kategori, skiller dette sig ud ved at være forankret i tekstkritisk forskning, hvilket giver argumenterne en tyngde, som mange mere journalistiske eller aktivistiske bøger mangler. Det er en bog for den engagerede borger, studerende eller akademiker, der søger et intellektuelt fundament for en bæredygtig fremtid.