The Primacy of Doubt er Tim Palmers personlige og videnskabelige manifest for, hvorfor usikkerhed bør være udgangspunktet – ikke slutpunktet – for al moderne naturvidenskab. Tim Palmer er professor i klimafysik ved University of Oxford og har i årtier arbejdet med såkaldte ensemble-prognoser, hvor man kører den samme vejr- eller klimamodel mange gange med små variationer for at kortlægge sandsynligheden for fremtiden. Den tilgang trækker han i bogen ud til en langt bredere erkendelsesteori: hvad enten vi taler om pandemiers spredning, finansielle kriser, kvantemekanikkens probabilistiske natur eller spørgsmålet om fri vilje, så er det geometrien af kaos og de tilhørende sandsynligheder, der giver det bedste billede af virkeligheden.

Bogen er udgivet i hardback af Oxford University Press i 2022, hvilket giver en tung og kvalitetspræget bog på omkring 304 sider – et format der ligger godt i hånden og holder til gentagen læsning. Sproget er engelsk, og tonen er en blanding af personligt essay, populærvidenskab og filosofisk refleksion. Palmer tager læseren med fra Lobachevskys ikke-euklidiske geometri over Lorenz’ sommerfugleeffekt til moderne klimamodeller som dem, der ligger bag FN's klimapanels prognoser. Han argumenterer for, at de fleste videnskabelige kontroverser – fra klimadebatten til tolkninger af kvantemekanik – i virkeligheden handler om, hvordan vi håndterer usikkerhed frem for om vi kan fjerne den.

I en dansk hverdag giver bogen et sjældent redskab til at læse nyhedsrapportering om klima, økonomi og epidemiologi med et skarpere kritisk blik. Hvor DMI's vejrudsigt for København tidligere blot var et tal for dagens maksimumtemperatur, er den i dag et sandsynlighedsfelt – og Palmer forklarer mekanikken bag. Samme logik gælder, når Statens Serum Institut kommunikerer scenarier for sæsoninfluenza, eller når Nationalbanken præsenterer inflationsprognoser. Bogen giver en samlet begrebsramme til at forstå disse udsagn som det, de er: kvalificerede gæt baseret på kaotiske systemer, ikke endegyldige sandheder. Det gør den velegnet som naturbordsbog for studerende, journalister, undervisere og alle, der vil forstå, hvorfor 'sandsynligvis' er det mest videnskabelige ord, en ekspert kan bruge.