Et Damaskus knivsæt med 3 knive er bygget op omkring en kerne af VG10-stål, som er et hårdt, kulstofholdigt legeringsstål kendt for sin evne til at holde en æg-tynd æg som skarp i lang tid ad gangen. Rundt om kernen er der smedet 67 lag Damaskus-stål, og det er samspillet mellem de mange lag, der giver knivene det karakteristiske bølgemønster på bladet. Da hvert lag foldes og smedes individuelt, bliver mønstret aldrig helt ensartet fra kniv til kniv – det er med andre ord ikke en masseproduceret overflade, men et resultat af ægte smedearbejde.
I praksis mærker man forskellen fra første snit. VG10-kernen ligger typisk i omegnen af 60 HRC på Rockwell-skalaen, hvilket er højt nok til, at bladet holder en glat, jævn æg, men lavt nok til, at man selv kan slibe det med en almindelig wetsten uden specialudstyr. Den høje lagtæthed gør desuden bladet mere modstandsdygtigt over for små stød og snit i overfladen, fordi de enkelte lag arbejder som en slags intern stødpude. Det betyder, at kniven tåler hverdagens opgaver – fra at skære brød med skorpe over at udbene en kylling til at snitte tynde skiver af tomat – uden at bladet så let får småskader.
I et dansk hverdagskøkken vil de tre knive typisk dække langt de fleste behov. Den store kokkekniv tager sig af alt fra at hakke løg og snitte rodfrugter til at brække og skære en hel kylling. En alsidig universalkniv eller santoku klarer de mellemstore opgaver som at skære grøntsager i skiver, udskære kød og hakke krydderurter. Den lille kniv i sættet – ofte en skrælle- eller pareringskniv – er perfekt til finere arbejde som at snitte hvidløg, skrælle kartofler eller filettere fisk. Med kun tre knive i blokken holder køkkenbordet sig ryddeligt, og man undgår den situation, man ofte ser i større sæt, hvor halvdelen af knivene aldrig bliver brugt.
Vedligeholdelsen er enklere end man skulle tro. Knivene tåler ikke opvaskemaskine, da det høje kulstofindhold og de mange lag reagerer på de aggressive rengøringsmidler og den lange tid i fugt. I stedet anbefales en hurtigt aftørret fugtig klud efter brug, og gerne en oliering af bladet en gang imellem for at beskytte stålet mod misfarvning. Opbevaring i en knivblok, på en magnetliste eller i knivskuffen holder æggen beskyttet og forlænger intervallet mellem slibninger betydeligt.
Samlet set er sættet et oplagt valg for den hjemmekok, der er gået fra basisknive til noget skarpere, og som gerne vil have et sæt, der både performer på kokkeniveau og ser flot ud, når gæsterne kigger forbi.