Bogen 'Cuba (2, 2015)' af Brian Rasmussen er et værk, der henvender sig til den historieinteresserede læser, som ønsker at forstå de komplekse kræfter, der har formet Cuba gennem det 20. og starten af det 21. århundrede. Rasmussen tager læseren med på en kronologisk rejse, der starter ved det skæbnesvangre år 1898, hvor Cuba for alvor trådte ind på den internationale scene, og fører os hele vejen frem til foråret 2015. Bogen er ikke blot en tør opremsning af årstal, men en analyse af, hvordan østaten har formået at spille en uforholdsmæssig stor rolle i verdenshistorien, særligt under den kolde krig. For læseren, der søger en dybere forståelse af den kommunistiske stats overlevelse og dens politiske manøvrer i et globalt perspektiv, er dette værk en væsentlig kilde. Bogen er særligt velegnet til studerende, undervisere eller den nysgerrige lægmand, der ønsker at forstå baggrunden for de diplomatiske spændinger, der har præget forholdet mellem Cuba og USA. Omvendt er bogen måske mindre egnet for den læser, der søger en letlæselig rejseguide eller en biografisk fortælling om cubansk kultur, da fokus i høj grad er på den storpolitiske historie. Da bogen afslutter sin redegørelse i 2015, er det vigtigt at bemærke, at den ikke dækker den nyeste udvikling efter dette tidspunkt, men den fungerer som et solidt fundament for at forstå de historiske linjer, der stadig præger landet i dag. Rasmussens tilgang er analytisk og underbygger, hvordan Cubas interne styreform og eksterne alliancer har været med til at definere øens skæbne i over hundrede år. Ved at koble den tidlige historie med de mere moderne begivenheder, skabes der en sammenhængende forståelse for, hvorfor Cuba i dag står, hvor det gør.