Philippe Lançons 'Hudlappen' er en stærk litterær dokumentation, der tager læseren med til den 7. januar 2015, dagen efter terrorangrebet på Charlie Hebdo. Selvom Lançon tilhører ikke inderkredsen på det franske satireblad, møder han op på kontoret denne dag, hvilket giver ham en særlig og ubesværet vinkel på begivenhederne. Fortællingen spænder bredt og begynder allerede dagen inden angrebet, hvor den beskriver en hverdag fyldt med det, der virker som en glimt af normalitet. Lançon observerer kontorlivet, arbejdet med tegningerne og de daglige interaktioner mellem kollegerne. Teksten griber dybt ind i den menneskelige side af tragedien, hvor det almindelige møder det overraskende. Bogen er en beretning om frygten, håbet og det kaos, der følger efter et angreb på det frie ord. Det er en bog, der ikke blot er en historie om et terrorangreb, men en dybdegående tilgang til, hvordan man kan bevare menneskelighed i mørke timer. Forfatteren formår at skabe en levende og råkantet stemning, som får læseren til at mærke den skæbnesvangre dag med. Gennem sit unikke perspektiv som journalist og person i rummet, skaber Lançon en beretning, der rører ved både hjertet og forstanden. Den er en vigtig kilde til forståelsen af den dag, hvor Frankrigs historie blev skrevet om igen. Læsningen er en intens oplevelse, der efterlader et dybt indtryk af den menneskelige resilience og det tab, der aldrig helt kan lægges til rette.