Højsangen fra Palermovej af Annette Bjergfeldt er en dybdegående og sanselig roman, der tager sin begyndelse i 1921, da Esthers morfar erhverver sig huset på Palermovej. Huset bliver rammen om en fortælling, der strækker sig over generationer og udforsker spændingsfeltet mellem høje ambitioner og den rå virkelighed. Historien centrerer sig om ønsket om et hjem fyldt med operaens dramatik, bohemetilværelsens frihed og en kærlighed, der er lige så intens som den, man finder i Kong Salomons Højsang. Men virkeligheden viser sig at være en anden, da den russiske Varinka, husets matriark, har helt andre interesser. I stedet for operaens verden drages hun mod væddeløbsbanens spænding og de hurtige greyhounds ude på Tårnby-banen. Dette skaber en dynamisk kontrast, der løber som en rød tråd gennem værket. Kvalitetsmæssigt skiller bogen sig ud ved sin rige sprogbrug og evne til at male billeder af en svunden tid i Danmark. Romanens holdbarhed i læserens bevidsthed skyldes i høj grad Bjergfeldts evne til at balancere det tragiske med det komiske. Som læser bliver man inviteret ind i et univers, hvor materialiteten af det gamle hus på Palermovej næsten føles som en karakter i sig selv. Bogen er trykt i en fysisk kvalitet, der egner sig til langvarig læsning, og dens indhold inviterer til genlæsning for at fange de mange nuancer i de komplekse relationer. Med et sidetal, der tillader fordybelse, er dette en bog, der ikke blot underholder, men også efterlader læseren med stof til eftertanke omkring arv, drømme og de valg, vi træffer i livet. Det er et værk, der står stærkt i dansk samtidslitteratur, ikke mindst grundet den autentiske skildring af Tårnby og det københavnske miljø, der føles både historisk korrekt og moderne i sit udtryk.